Stor fleksibilitet i byggeprocessen sikrer fortsat fuld produktion
Thy Grisen i Thisted driver planteavl på 1.100 ha og har en svineproduktion med 1.400 søer, 38.000 slagtesvin og salg af 15.000 grise på 30 kilo. I forbindelse med en større omlægning af produktionen med fokus på stordriftsfordele bygger virksomheden 4.000 m2 nybyg og totalrenoverer 1.000 m2.
“Når vi renoverer, samtidig med at vi har fuld produktion med mark og grise, kræver det stor fleksibilitet og forståelse for, hvornår noget kan lade sig gøre. Det har løst sig rigtig fint, fordi Kjargaard Byg forstår vores behov og tilpasser sig. Det betyder for eksempel, at de har arbejdet på skæve tider,” fortæller Christian Hvelplund, der er den ene af tre medejere af Thy Grisen ApS.
Nemme at arbejde sammen med
For Christian Hvelplund og de øvrige medejere af Thy Grisen Bjarne Nielsen og Erik Hvelplund er omlægningen et ambitiøst sats. Omlægningen indebærer blandt andet en drægtighedsstald og at søerne samles i et nyt løbeafsnit.
“Det er et stort renoverings- og byggeprojekt, og vi havde ikke tidligere samarbejdet med Kjargaard Byg, men jeg glæder mig over, hvor nemme de er at arbejde sammen med. Også i de situationer, hvor ting bliver bøvlet. Når de siger, at de er løsningsorienterede, er det helt på sin plads,” fastslår Christian Hvelplund.
Dygtige håndværkere leverer kvalitet
Projektets første etape er afsluttet til den aftalte tid og i god kvalitet.
“Både tømrerne og murerne er nogle dygtige folk, der leverer et utroligt pænt stykke arbejde. Jeg må sige, at Kjargaard Byg lever op til mine forventninger og til de aftaler, vi indgår. Her er en aftale en aftale,” konstaterer Christian Hvelplund.
Fair pris og tillid til aftaler
En fair pris kombineret med tillid til, at det der bliver aftalt også føres ud i livet, er de to afgørende faktorer for Christian Hvelplund, når han vælger samarbejdspartnere.
“Det handler ikke om, hvad der står på papiret. Papir er ikke noget værd i sig selv. Det er virkeligheden, der tæller, og her har Kjargaard Byg bevist, at de kan levere. Det er da helt sikkert også en god hjælp, at de er vant til landbrugssektoren og forstår vores særlige behov,” siger Christian Hvelplund.